Post kort fra Thailand

Postkort fra Thailand.. Vi har nu snart været her en lille uge... Og igen skuffer det her land bare ikke... Vi landet i Bangkok meget tidelig torsdag morgen, og ente med at tage en alt for dyr privat taxa ( nej der er ikke 5 timer til Khan khiri) der er 3,5 time, så vi snød og selv og hey det viste vi faktisk godt, men vi var mega trætte og ville bare gerne frem, hotellet havde vi booket i gaten inden vi slukket vores telefonener og begav os op i luften... Og det skuffet ikke der var SÅ børnevenligt og vi fik en super lækker hytte... Til trods for at hotellet var børnevenligt, mærket man ikke de andre børn.. Dog lå hotellet noget øde, så de 3 dage var nok, så var vi rejse klar og V var badet af... Så turen gik videre til Ko Tao...

Nye tanker...

Bloggen ændre stil... har længe haft lyst til at blogge igen, men samtidig blogge om det der giver vores liv værdi... kæmper stadig med vægten og måske der i ny og næ vil komme en smule om det emne.. men hvis man skal skrive om det det giver ens liv værdi.. så er det rejse liv der gør det for os... vi arbejder hver dag  for at komme frem mod det næste rejse og mod den næste smag af et nyt land...
følg med når vi flyver, sejler, køre, går, løber mod nye rejsemål.....

Coming up, vores første møde med Thailand...

Et meget ærligt og personligt indlæg om vægt....

Nogle gange er det virkeligheden og den verden man er lever i, der sætter de største spor i en? Det er bla. når andre folk spørger eller konstatere ting, at det gør rigtig ondt.

Men samtidig er det også med til at gøre en bevist, om at man ikke kan, eller vil leve et liv som fed, være træt og have kort lunde, og de andre bivirkninger, der jo følger med når man er overvægtig, jeg vil i hvert fald ikke, hverken være eller have det sådan mere?

Det er mit liv, mine valg og jeg må selv tage ansvar, da jeg desværre ikke kan give andre skylden, for at jeg er der hvor jer er i min vægt…?

For noget tid siden havde vi nogle gode venner til middag, den sundelivsstil er blevet et stort samtale emne i vores vennekreds generelt, denne aften uden undtagelse… Og i den forbindelse bliver jeg stillet spørgsmålet: ”Jamen, du har da set dig i spejlet hver dag? Hvordan kan du så ikke have set at du har taget på?” Og helt ærligt, jeg så det ikke komme?

For knap 2 år siden fødte jeg den skønneste lille pige, hun er mit et og alt, og jeg så faktisk ikke andet end hende? (måske dem der er mødre kender det)

Jeg gik ind i en periode, hvor legins, strømpebukser og oversize bluser, var det tøj jeg gik i, I starten fordi så kunne jeg amme, og efter fordi det ikke strammede og det var super behageligt.

Da den hun var omkring et år, var det som om jeg blev ramt af et lyn fra en klar himmel…

For hvem f.. var hende i spejlet? Hvem havde spist mig??? Og hvem havde tørre tumlet alt mit tøj?

Tænker hvis jeg nu havde gået mere i cowboy bukser, om jeg så var blevet mere bevist om det problem jeg havde skabt for mig selv, de havde i hvert fald sladret, for det er jo den type bukser der ”fortæller”, med det samme hvis det går den forkerte vej?

Ville ønske at jeg ikke skulle være så ked-af det og i sammen moment, gå og miste troen fuldstændig på mig selv…og at jeg kun skulle tabe måske 5 kilo..? Men Hey nu er det altså 30 kilo der bare ikke er velkommen, og så må jeg jo tage kampen op imod dem?

Men når det så er skrevet, så er det ikke kun folk der tæt på en, der kan sige eller gøre ting, man må tage til eftertanke…?

Kæresten og jeg har været på forlænget weekend og i guder det var SKØNT, men det at skulle være omgivet af mange mennesker, kan være hårdt, når man er typen der tænker meget på hvad andre tænker om en, så fik jeg et kæmpe klask, lige i ansigtet…?

Da vi skulle sætte os i flyveren… kunne min ”røv” ikke være imellem armlænene…WHAT T.. F? viste godt jeg var overvægtigt, men den her havde jeg ikke set komme, tog det egentlig okay, sank lige en ekstra gang, og kæresten min, løftet armlænet og så gik det fint, når jeg kunne sætte mig lidt på hans sæde… det var ikke sjovt, men klaret den og vi havde en fantastisk tur..! Men men men,… vi skulle også flyve hjem igen… og Hey samme problem?

Ved klargøring til afgang, kommer en fra fly personalet, og siger vi skal tage armlænet ned, jeg prøver, diskret at forklare hende at det kan det ikke, og hun bliver ved, 4 gang jeg prøvede at forklare hende på engelsk, at det kan det ikke, og jeg nu også er helt rød i hovedet, af flovskab (hvis der er et ord der hedder det) samtidig med at størstedelen af de omkring sindene passagerer, også havde fanget budskabet, fattet hun det…? Hvor efter jeg bare måtte erkende et kæmpe nederlag og brød hulkende sammen? Nogle af passagerne skulle ligefrem næsten rejse sig op i sædet, for at få det hele med…(dette fortalte kæresten bagefter, jeg sat med hovedet i hans arme) magen til ydmygelse, kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst er blevet udsat for…?

Og ærligtalt så går der noget tid før jeg flyver med easyjet igen, og når det sker, kan jeg love for at min bagdel skal være så lille at den kan være imellem de to armlæn BASTA.

Let the game begin, jeg vil trives i min krop igen… 5,1 kilo er sparket til hjørne..24,9 to go…

Jul

Vi har været igang med at lave lidt sødt til Vuggestuen... det er V´s første jul i vuggestuen... bliver hver dag bekræftet i at vi har valgt rigtigt, når jeg møder de søde piger der er på V´s stue, så vi blev enige om at de måtte have en lille ting...til den søde jule tid.. det kom der disse engle ud af.... V var meget glad for at aflevere dem, men nu er hun også generelt meget glad for at give gaver....

Kæreste tid...

V er nu 1,5 år... Og ja i guder lige så dejligt det er med de små, lige så hårdt er det... Og især med en lille trold der at syntes søvn er fjollede... Det er hårdt at huske man også skal være kærester, når man helst bare vil sove når den lille sover = ingen voksen/kæreste tid...! Derfor da en meget sød pige tilbød os at låne hendes lejlighed for en weekend, skyndte vi os at bestille billetter og i guder, det har været en helt fantastisk tur... Glæder mig allerede til vi skal det ingen.. Og vil virkelig opfordre andre med børn til at gøre det, hvis muligheden byder sig....

Drømme

Har tænkt meget på min blog den seneste tid... For måske jeg ikke altid har vist hvad det er jeg gerne vil med den, men de seneste dage, har jeg tænkt at en blog vel skal fyldt af det hjertet er fyldt af, og Vega fylder jo en del... Men ud over hende har jeg bare altid elsket indretning... Da jeg var yngre, havde jeg veninder der inspireret mig så meget at når jeg kom hjem, måtte jeg bare flytte om... Elsker de mennesker, der kan skabe personlighed og inspiration, bare igennem den måde de bor på? Den anden dag var jeg til bestyrelsesmøde, i den andelsforeningen jeg bor i, og Louise bor bare SÅ fint...

Så her er lidt billeder...

Mmhh

Jeg prøver noget nyt, træner på livet løs, men må ærlig talt sige at fedtet sider godt fast på min arme krop... Efter flere opfordringer prøver jeg nu shapeup appen, og ser om det giver lidt flere resultaer... Har lige som kun et år til at nå i mål? Nu går jeg i seng og efter dagens indtag ser den sådan her ud... Skal lige tilføje at jeg har trænet, 2 timer! Mmmhhh hvad hvis man ikke når at spise det den vil have???